21. nov 2023

195 mio. kr. skal hjælpe virksomheder med at mindske deres klimaaftryk

Den 16. november meddelte Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at de ville tildele 195 mio. kr. til fremme af den grønne omstilling og cirkulære økonomi blandt små og mellemstore virksomheder. Gennem projektet Closing the Loops, hvor mere end 200 virksomheder er med, skal der udvikles nye cirkulære værdikæder med hjælp fra klynger, vidensinstitutioner og private rådgivere. Bevillingen skal gøre det muligt at nedbringe affaldsmængderne i værdikæderne hos SMV’erne samt effektiv nedbringelse af CO2.

 

Miljøvirksomheder en del af Loopet

Randers-virksomheden, Prounit Frames, en af de 200 virksomheder involveret i projektet, får nu mulighed for at indføre deres separationsteknologi til mad- og drikkekartoner hos nye samarbejdspartnere takket være investeringen. Prounit Frames direktør Michael Kristensen er begejstret over, at vi nu endelig kan genanvende mere på dansk jord og skabe mere værdi for forskellige fraktioner:

 

”Nu starter vi endelig med at genanvende vores mælke- og juicekartoner på dansk jord fremfor at eksportere vores affald til udlandet. Danmark kan bare noget med teknologi, affald og genanvendelse, og nu sætter vi inden for dette segment så den første nål i kortet”

 

Et effektivt og konstruktivt samarbejde

I løbet af sommeren 2023 har fire klynger og fire erhvervshuse sammen med Teknologisk Institut udviklet og skrevet projektet med virksomhederne i fokus. Det er første gang at så mange partnere og aktører kommer i spil som partnere og der var mange ting, der skulle holdes styr på helt frem til deadline for ansøgningen.

 

Da meldingen om bevillingen nåede projektleder Sean Coogan fra CLEAN, var begejstringen ikke til at skjule.

”Det er første gang vi prøver at samle så mange virksomheder i værdikædesamarbejder på én gang, og det har været en hektisk udviklingsproces hen over sommeren. Jeg er glad og stolt over at det er lykkedes, og at vi nu kan igangsætte en stærk portefølje, som vil rykke virksomhederne videre, og give et markant bidrag til den cirkulære økonomi i Danmark.”

 

Med projektet og de stærke partnerskaber er ambitionen også at skabe holdbare og skalerbare værdikæder for samtlige partnere. Herunder Prounit Frames og de 16 andre miljøteknologiske virksomheder.

Om projektet

Projektet ”Closing the Loops” starter i starten af 2024 og fokusset er på at mobilisere danske SMV’er til at implementere og skalere konkrete cirkulære økonomiløsninger. Der er knap 200 virksomheder med i projektet, organiseret i min. 28 værdikæder som skal give reduktioner og bedre anvendelse af ressourcer og reducerede CO2-udledninger.

Projektet er blevet til i samarbejde med Food & Bio Cluster, Lifestyle & Design Cluster, WE BUILD DENMARK og CLEAN, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland og Teknologisk Institut med midler fra Danmark Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Union.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse her.


Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Case

6. okt 2023

Dansk vandteknologi bliver opkøbt af amerikansk firma

Billede af seks personer fra videnbroprojektet.
Case

3. okt 2023

Samarbejde om håndtering og genanvendelse af PTFE

Case

3. okt 2023

Turn waste into homes – 3D printet huse mindsker CO2 aftryk

Case

30. sep 2023

MicroChange – FLOW var værdigfuldt for vores startup

Case

25. sep 2023

Matchmaking åbnede en dør for nye markeder for KIRT x THOMSEN

Billede af en container fyldt med planter til pilottest af regnbede.
Case

18. sep 2023

Mikrobiologisk potentiale i regnbede

Nyhed

7. jul 2023

Virksomheder viser stor tilfredshed med klyngeindsatsen

Nyhed

20. jun 2023

Fyrtårnsprojektet What-if-Lab tiltrækker internationale studerende

Personer der deltog i videnbroprojektet.
Case

16. jun 2023

Ny måde at upcycle brødrester til bioethanol

Nyhed

13. jun 2023

Rapport om miljøteknologi i Danmark