8. feb 2024
Kleen Hub: En lokal løsning med global Indflydelse på engangsaffald
Kleen Hub har skabt en løsning, der minimerer engangsaffald. Med en genanvendelses rate på 98 % har de designet et retursystem på kopper og indpakning, der virker. I øjeblikket er Kleen Hubs direktør, Robert Dichtl, i Brasilien for at afprøve sit produkt med hjælp fra Danmarks vand- og miljøklynge via et innovationspartnerskab om genanvendelige kopper.
Kleen Hub har knækket koden for at minimere affald for engangsemballage. Med en genanvendelsesrate på 98 % har de designet et smart og innovativt retursystem for kopper og emballage, der virkelig fungerer. Lige nu er Kleen Hubs direktør, Robert Dichtl, i Brasilien og tester deres løsning af med støtte fra Danmarks vand- og miljøklynge.
Det hele startede tilbage i 2020 i København, hvor virksomheden begyndte at sælge metal-madkasser. Efter 3 måneder begyndte de at sælge metal-kopper med unikke NFC koder til caféer. Forbrugerne kunne aflevere dem og få penge tilbage ved at downloade deres app. Systemet findes også i andre europæiske lande, men Kleen Hub ville fjerne hindringen med at downloade en app. Derfor udviklede de deres produkt så man blot tapper koppen på en tablet, derefter sit kreditkort og vupti – koppen er registreret og barrieren er væk!
Den største barriere var download af en app og registreringsprocessen. Førhen gav vi caféerne 500 kopper, men vi opdagede, at mange havde deres egne unikke, så vi sagde til os selv: I stedet for vores kop, hvorfor så ikke tilbyde caféerne chip-løsningen? Nu bliver kun koppen og betalingsmetoden scannet inden for nogle sekunder fortæller founder Robert.
Når koppen og ens dankort er registreret, begynder en nedtælling på ca. 10 dage. Hvis koppen ikke er leveret tilbage inden deadline, opkræves et gebyr. Indtil nu har metoden demonstreret en imponerende succesrate, hvor 98% af kopperne bliver afleveret til tiden samt en større velvilje til at prøve systemet blandt kunder.
Vi ser en returrate på 98 %. Så vi opkræver kun for de sidste to.
Pilotprojekt i Brasilien kickstarter et Sydamerikansk eventyr
Løsningen er ikke kun et hit blandt caféer og restauranter i Danmark. Kleen hub bliver også bemærket i Brasilien.
Sidste år blev vi inviteret via EU-projektet CPAP til Sydamerika for at minimere plastaffald. Her hjalp Clean os med at møde partnere og åbne muligheder for os – Robert Dichtl.
Kleen Hub så en enorm mulighed for ikke kun at være en lokal dansk løsning, men for at blive en global aktør. Samtidig bistod Clean virksomheden med at udforske nye finansieringsmuligheder efter CPAP-projektet. Via et innovationspartnerskab gennem Clean, har Robert og Kleen Hub mulighed for at blive i Brasilien på sjette måned og undersøge, om der er en levedygtig forretningscase. Innovationspartnerskabet har bevilliget Kleen Hub og deres partner, ARIS Robotics, med 485.000 kr. i støtte.
Læs mere om innovationspartnerskabet her
Uden midlerne fra Clean var det ikke muligt at tage til Brasilien. Vi vil ikke bare være en lokal dansk løsning, men være en global spiller – her har Clean hjulpet os meget.
De tildelte midler bliver blandt andet anvendt til at igangsætte tests på et stadion i Brasilien. Efter samtaler mellem Kleen Hub, Clean og stadionet Maracanã i Rio udviste sidstnævnte betydelig interesse for deres løsning, hvilket gav grobund for mere samarbejde.
Clean giver muligheder til udvikling
Kleen Hub har været medlem af Clean siden 2021, og brugt de forskellige muligheder klyngen har tilbudt. Lige fra at være udstiller på events som TechBBQ og LOOP til innovationspartnerskaber og som præsentationer som oplægsholder. Robert fortæller, at Clean har hjulpet ham og Kleen Hub rigtigt meget gennem tiden. Specielt med de sydamerikanske muligheder. Cleans projektleder, Maria Dominguez, har været en nøgleperson, der har hjulpet med det sproglige og opbygningen af netværk i Brasilien.
Maria har været virkelig dygtig og ekstrem hjælpsom. Uden hende og Clean var vi nok ikke i Brasilien stadigvæk.
Innovationspartnerskabet er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Union.
Vil du vide mere?
-
Kasper Gregersen
Kommunikationskonsulent
Tel +45 50 78 59 68
kgg@cleancluster.dk
Linkedin