23. jul 2025

‘AI-støvsuger’ åbner nye veje for cirkulær udnyttelse af ålegræs

AI-støvsuger ude på et hav for at opsamle ålegræs

Ålegræs er vigtigt for havets økosystem. Men når det løsriver sig, ender det ofte som brune bunker på stranden eller i havoverfladen. Kan det i stedet blive en cirkulær ressource med forretningspotentiale?

Ålegræs fungerer som et levested for mange af havets dyr og kan være med til at forbedre havmiljøet. For nyligt har frivillige plantet ålegræs 32 steder langs de danske kyster for at hjælpe økosystemet i havet. Men hvad sker der med ålegræsset, når det løsriver sig?

Hvert år driver op mod 500.000 tons dødt ålegræs ind på de danske kyster. En stor del rådner op, bliver deponeret eller i nogle tilfælde skubbet tilbage i havet igen. Det er dyrt for kommunerne og belaster samtidig både klima og havmiljø. For når ålegræs går i forrådnelse, udleder det store mængder CO₂ og sender næringsstoffer retur til vandet.

Men ålegræs er ikke bare et affaldsprodukt. Det er en værdifuld bioressource med potentiale for alt fra akustikplader til isolering og møbelpolstring. Flere virksomheder står klar til at aftage materialet, hvis bare forsyningssikkerheden kan følge med, og ikke – som i dag – opsamles som vinden blæser – i bogstaveligste forstand.

Fra strandaffald til byggematerialer, møbelpostring og emballage

Derfor er tre sjællandske virksomheder, BrainBotics, Søuld og Blue Research, gået sammen i et Værdikæde-tjek gennem Closing Loops. Formålet er at undersøge, hvordan en AI-baseret løsning til opsamling af dødt ålegræs i vandoverfladen kan udformes – og om den rummer forretningspotentiale i større skala.

I projektet står startup’en BrainBotics bag AI- og droneudviklingen, Søuld er aftager og videreforarbejder ålegræsset til akustikplader, mens Blue Research bidrager med viden om havets bioressourcer og klima- og miljøpåvirkning.

Vi satte medstifter af BrainBotics, Søren Pallisgaard, stævne for at høre mere om, hvordan de tre virksomheder – med en kombination af teknologi, håndværk og stædighed – forsøger at forvandle strandaffald til en cirkulær ressource:

”Hvert år driver store mængder ålegræs rundt i de danske farvande. Det dør, løsriver sig fra havbunden – og driver siden i land, hvor det ofte blandes med tang, plastik og sand. Her venter det på at blive samlet op af kommuner og lokale strandlaug – ofte med høje omkostninger og lav genanvendelsesværdi. Men det ålegræs, der ligger på havet, er jo både rent og friskt. Vi tænkte: hvorfor ikke fange det dér, inden det skyller i land?”

AI-trænede droner sender tømmerflåde på ret spor

I projektet har partnerne bygget en helt simpel, sejlende platform – i princippet en tømmerflåde på olietønder og med et transportbånd ombord – til at opsamle ålegræsset. Men det smarte opstår først, når platformen kobles med droner og AI. Med hundredvis af dronebilleder har BrainBotics trænet en algoritme til at genkende ålegræs på havoverfladen. Dermed kan platformen sendes direkte ud, hvor det ligger. Det er her, teknologien for alvor begynder at skabe værdi:

”AI’en er helt afgørende for, at vi overhovedet kan finde ålegræsset derude. Det ligger jo ikke stille – det driver med strømmen, og du kan ikke nødvendigvis se det fra vandoverfladen. Men med dronen og algoritmen får vi overblikket og kan lokalisere præcist, hvor vi skal sejle hen og samle det op. I vores demoforsøg har vi vist, at det virker – vi har kunnet sende platformen direkte ud og samle op, præcis som vi havde forudsagt”,

– Søren Pallisgaard, medstifter af BrainBotics

At få dødt ålegræs op på platformen lyder enkelt, men er i praksis en teknisk udfordring. Ifølge Søren Pallisgaard danner de lange, filtrede blade tætte måtter. Det stiller krav til både vinklen og bredden på det transportbånd, der skal samle det op.

I den nuværende prototype justeres vinklen manuelt, og små variationer kan betyde, at båndet enten samler op eller går i stå. Platformens kapacitet er desuden begrænset og kræver i dag flere personer til at betjene motor, bånd og drone. Erfaringerne bruges nu til at udvikle en mere effektiv, delvist automatiseret løsning, der kan styres af én person via en iPad.

En drone lokaliserer ålegræsset, og en specialudviklet platform sejler ud og samler det op direkte fra havoverfladen. Løsningen er udviklet af tre virksomheder med støtte fra Closing Loops og kan bane vejen for at bruge ålegræs som råmateriale i alt fra møbler til emballage (video: BrainBotics)

Forsyningssikkerheden er afgørende for cirkulær forretningsmulighed

I dag opsamles ålegræs ikke systematisk – og først, når det rammer kysten. Her bliver det ofte blandet med sand, plastik og tang, hvilket forringer kvaliteten markant. En stor del ender som affald eller i biogasanlæg, hvor højt saltindhold og urenheder ofte gør det uanvendeligt. Projektet viser, at der er langt mere værdi at hente, hvis man i stedet samler ålegræsset op, mens det stadig flyder rent og friskt i havoverfladen. Her er både mængde og kvalitet bedre – og med AI som nøgleteknologi kan man præcist lokalisere, hvor det befinder sig.

Det døde ålegræs bliver i projektet set som en bioråvare med bredt cirkulært potentiale. Partneren Søuld anvender allerede i dag ålegræs til produktion af akustikplader og arbejder også med anvendelse i isoleringsmateriale. Derudover rummer ålegræsset muligheder inden for møbelpolstring, bio-kompositter og emballage – fx som et naturligt alternativ til bobleplast i gaveæsker og specialemballage til vin og øl.

Men for at kunne omdanne ålegræs til en reel cirkulær forretning er forsyningssikkerheden helt afgørende. Virksomheder kan ikke investere i nye produkter eller produktionslinjer, hvis de ikke ved, om – eller hvornår – råvaren overhovedet er tilgængelig. Netop her gør projektet en forskel ved at vise, at man med teknologi kan lokalisere og opsamle ålegræs systematisk og forudsigeligt, i stedet for at være afhængig af vind og vejr.

Ifølge programleder i Closing Loops, Knud Tybirk som er Senior Innovation Manager hos Food & Bio Cluster Denmark, er projektet et konkret billede på, hvordan cirkulær tænkning og teknologi kan gå hånd i hånd. Det handler ikke bare om at fjerne noget uønsket fra kysterne – men om at forvandle en udfordring til en ressource:

“Levende ålegræs er enormt vigtigt som ’vuggestuer’ for fiskeyngel i havet, mens dødt ålegræs har være en bioressource, der var svær at udnytte i dag. Her ser vi et konkret bud på, hvordan vi både kan mindske et affaldsproblem for kommunerne, rense havmiljøet og skabe cirkulære forretningsmuligheder – det er præcis den slags løsninger, vi gennem Closing Loops kan være med til at afprøve og udvikle”

Knud Tybirk, Senior Innovation Manager hos Food & Bio Cluster Denmark

Samtidig illustrerer projektet, at det kan være udfordrende at arbejde på tværs af værdikæder. Virksomheder har forskellige udgangspunkter, økonomier, tid og prioriteringer, der let kan spænde ben. Det er derfor det ifølge Knud Tybirk er afgørende, at offentlige programmer som Closing Loops bidrager med både støtte og struktur for at skabe nye cirkulære løsninger i værdikæderne.

“Vi skal som samfund skubbe på en udvikling, der skal leve ude i virkeligheden hos de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv,”

Prototypen er kun første skridt

Efter flere vellykkede testforsøg er næste skridt at videreudvikle både den sejlende platform og droneløsningen. Platformen skal kunne opsamle større mængder ålegræs – op mod 10 ton om dagen – og samtidig gøres mere automatisk og brugervenlig. AI-delen og droneovervågningen skal finpudses, så hele systemet på sigt kan betjenes af én enkelt person. For at komme dertil arbejder BrainBotics nu på at finde både finansiering og tekniske partnere. Som skal være med til at bygge næste version og skalere løsningen.

“Vi har bevist, at det virker. Nu skal vi finde vejen til at øge kapaciteten så løsningen fungerer med færre hænder og mere automatik,” afslutter Søren Pallisgaard.

Værdikæde-tjek i praksis: Er der forretning i flydende ålegræs?

BrainBotics ApS, Søuld ApS og Blue Research ApS har fået knap 200.000 kr. gennem Closing Loops til at undersøge, om det kan lade sig gøre at etablere en værdikæde, hvor ålegræs i langt højere grad opsamles direkte fra havoverfladen og recirkuleres som ressource.
Midlerne er tildelt som et såkaldt ”Værdikædetjek” for at kvalificere under hvilke omstændigheder den teknologiske løsning for opsamling af dødt ålegræs på vandet har et egentligt forretningspotentiale på større skala.

Artiklen er skrevet af Food & Bio cluster Denmark.

Closing Loops er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Enhvervsfremmebestyrelse

Læs mere om projektet her