Energy Solution

Til trods for virksomhedens korte levetid har den allerede modtaget to gazellepriser, blevet eliteleverandør til den offentlige sektor og opnået triple A-rating, der er den højest mulige vurdering i Bisnodes kreditvurderingssystem. Energy Solution består af et stærkt hold, der vokser med lynets hast.

Energy Solution blev etableret i 2012, og består i dag af 21 medarbejdere i hhv. Aarhus og Holstebro. Virksomheden blev stiftet på baggrund af et hul i markedet omkring effektivisering af produktionslinjer, og fungerer i dag, som et rådgivende ingeniørfirma med speciale i at kortlægge produktionsoptimering og automation af eksisterende eller fremtidige produktionslinjer inden for energi og miljø. Deres segment af kernekunder er industrivirksomheder inden for elektronik, metal, plast og fødevarer – her kan både Carlsberg, Grundfos og Kamstrup nævnes.

Virksomheden er med til at sikre mindre spild, øget linjehastighed og et forbedret indeklima – og disse små justeringer har en effekt, der kan være flere tusinde kroner værd. Energy Solution sætter fokus på kundens behov for nye produktionsmuligheder, og arbejder systematisk ud fra meget diverse faglige kompetencer, hvor deres løsninger er baseret på data og målinger, der sikre et korrekt et solidt beslutningsgrundlag.

Et eksternt spark, der tilføjer en betydelig værdi
Energy Solution har allerede en professionel bestyrelse inde over deres virksomhed, men det skulle ikke forhindre dem i at få ekstern sparring gennem Next Step Challenge – Scale-Up Danmarks center for energieffektive teknologier. Virksomheden anser programmet og advisory boardet, som en enestående mulighed for at få spidset blyanten på deres value proposition. Martin Skou beskriver programmet, som en indgangsvinkel til et unikt og innovativt økosystem beståede af kompetente og engagerede ledere fra flere forskellige brancher, der udelukkende har fokus på at udfærdige skalerbare løsninger til deres virksomhed. Sparringen kommer råt fra advisory boardet, som stiller skarpt på alle punkter, fortæller Martin Skou. Indtil videre har de gennem programmet øget fokus på, hvordan de skal rette blikket i mod et udefra-ind-perspektiv og segmentere i deres salg og markedsføring, således at de kan udløse deres vækstpotentiale og strømline deres salgsproces.

Læs mere om Energy Solution – og deres løsning her.