Solar Impulse Foundations Efficient Solutions Label

Har jeres virksomhed en af fremtidens bæredygtige løsninger? Så kan I, ligesom bl.a. Aguardio og Burntwood, søge om Solar Impulse Foundations Efficient Solutions Label. Et label som gives til bæredygtige og profitable løsninger og som kan hjælpe jeres virksomhed mod nye markeder og forretningsmuligheder.

Bertrand Piccard, manden bag Solar Impulse Foundation, var den første i verdenen til at flyve jorden rundt i en solcelleflyver. Nu er han på en mission for at finde 1000 løsninger som kan være med til at sikre den grønne omstilling. Målet er, at disse løsninger skal være med til at få beslutningstagere verden over til at sætte mere ambitiøse klimamål.

Det overordnede mål med at give 1000 løsninger en Efficient Solutions label er at præsentere disse løsninger til beslutningstagere verden over for at sikre handling, fremme implementeringen af gode klimaløsninger og opnå mere ambitiøse klimamål og energipolitikker. Ved at fremhæve løsningerne understreges det, at der eksisterer talrige gode klimaløsninger, der nemt kan implementeres for at fremme bæredygtig udvikling internationalt.

Solar Impulse Foundations Efficient Solutions Label gives derfor til løsninger, der både har en positiv påvirkning på miljøet og som samtidigt kan betale sig økonomisk. For virksomheder kan denne label være med til at skabe større markedsadgang, at styrke troværdighed og ikke mindst skabe synlighed. Derudover har man i ansøgningsprocessen mulighed for at få feedback på sin løsning fra flere industrieksperter.

Solar Impulse Foundation har næsten nået deres mål om 1000 løsninger, men det vil fortsat være muligt at søge om deres Efficient Solutions label. Hvis du har en af fremtidens løsninger, er CLEAN klar til at hjælpe dig i ansøgningsprocessen.

 

Kontakt Joan Juul på joj@cleancluster.dk for at høre mere.