Senior projektleder med indsigt i miljøteknologi til CLEAN, Sorø

Ansøgningsfrist: 28 jan 2019
Location: Sorø

CLEAN søger en projektleder til at varetage et nyt projekt og vores interesser i Region Sjælland. 

Brænder du for at være med til at facilitere fælles forretningsudvikling mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og videninstitutioner med det mål at skabe vækst og beskæftigelse i virksomhederne? Så er du måske den profil, vi søger! 

Du bliver ansvarlig for et nyt projekt med et budget på mere end 16 mio. kr. Her skal du agere spilfordeler og facilitator i konkrete innovationssamarbejder mellem SMV’er og videninstitutioner. 

Om dig 

Du har en god forståelse for miljøteknologi og kender de tekniske termer såvel som nyeste udviklingstendenser. Du er forretningsudvikleren, der ser innovation og de merkantile aspekter i teknologiog produktudvikling i et miljø præget af teknikere og forskere. Din fornemmeste opgave er, at kunne identificere og modne innovative ideer til nye produkter i SMV’er og samle partnerskaber om ideerne. Og ikke mindst skal du være vedholdende og kunne holde SMV’erne og forskerne til ilden, så leverancer og resultater kommer i hus.

Det er en fordel, at du har erfaring med udviklingsprocesser i virksomheder og gode kontakter ind i relevante forskningsmiljøer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og øvrige videninstitutioner. 

Du er skarp, udadvendt og er ikke bange for at tage initiativ og være i dialog med en bred kreds af virksomheder. Du kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller. Du har sandsynligvis en teknisk eller merkantil baggrund med interesse for teknologiudvikling og innovation. Det er en fordel, hvis du har kendskab til miljøteknologisektoren. 

Om CLEAN 

CLEAN er Danmarks cleantech klynge inden for domænerne energi og miljø. Gennem partnerskaber mellem medlemmer og øvrige samarbejdspartnere arbejder CLEAN for at gøre innovation til forretning til gavn for danske cleantech virksomheder. 

Vi tilbyder 

Du bliver enten ansat i en fuldtidsstilling eller i en deltidsstilling, begge med et projektledelsesansvar. Du får mulighed for at præge dit arbejde og tænke nyt. Du bliver en del af vores Miljøafdeling med mere end 15 dygtige kolleger, hvor du kommer til at lede og indgå i forskellige projekter. Ansættelsessted er i Sorø, og der må forventes rejseaktivitet i hele Danmark. Stillingens oprettelse er forudsat projektets endelige bevilling. 

Ansøgningsfrist 

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 28. januar 2019. Vi afholder samtaler løbende.

Har du yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Christian Boysen på tlf.: 6171 8663. Du søger stillingen ved at bruge formularen HER (nederst på siden), hvor du kan vedhæfte CV og motiveret ansøgning. Ved spørgsmål vedr. afdelingens opgaver og ansvar henvises til afdelingschef Maria Skotte på tlf.: 6142 4400.