Brugerorienteret System konsulent til IT-support og udvikling

Ansøgningsfrist: 01 nov 2019
Location: Sønderborg

Er du uddannet inden for IT området og brænder du for support og udvikling? Har du lyst til at hjælpe med automatisering af arbejdsgange og kommunikation i en non-profit organisation med fart på?

CLEAN søger en brugerorienteret System Konsulent, der kan supportere medarbejderne og udvikle IT-systemerne i et klyngesekretariat på 70 medarbejdere, fordelt på 6 lokationer i Danmark. Du vil være ansvarlig for vedligeholdelsen og udviklingen af både hardware- og softwareløsningerne i vores organisation. Derudover vil du komme til at supportere medarbejderne i forbindelse med deres projekter, udvikle internt undervisningsmateriale og automatisere, udvikle og opbygge integrationer mellem Podio og vores andre systemer.

Om dig

Du har erfaring med kodning og er god til at sætte dig ind i nye systemer hurtigt. Du er tålmodig og god til at kommunikere og lytte til både små og store udfordringer af dine kolleger. Du er interesseret i udviklingen af IT-systemer og du tør kaste dig ud i nye opgaver uden at miste fokus på en bruger – og løsningsorienteret tilgang. Det er en fordel hvis du har kendskab til nogle af de systemer vi bruger dagligt: bl.a. Podio, Box.com, Office 365, Windows 10, OSX, Teamviewer.

Om CLEAN
CLEAN er Danmarks grønne klynge. Gennem projekter med vores klyngemedlemmer og samarbejdspartnere arbejder CLEAN for at gøre innovation til forretning til gavn for danske cleantech virksomheder og for den grønne omstilling.

Vi tilbyder
Du bliver ansat i en fuldtidsstilling på vores kontor i Sønderborg. Du vil komme til at være en del af vores supportteam, der byder på spændende og udfordrende opgaver, hvor du vil få ansvar for dele af den daglige drift af sekretariatets systemer. Du får muligheden for at præge dine arbejdsgange, og bruge din kreativitet og nysgerrighed for IT-systemer.

Ansøgningsfrist
Vi vurderer ansøgere løbende og efter endt ansøgningsfrist 1. november 2019 vil alle kandidater blive orienteret om udfaldet. Har du yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Systemansvarlig Mikkel Larsen-Ledet på mll@cleancluster.dk eller +45 28 66 86 78. Du søger stillingen ved at bruge formularen på http://cleancluster.dk/jobopslag, hvor du kan vedhæfte CV og motiveret ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!