Webinar med Innovationsfonden – Hvordan laver du en god Innobooster ansøgning?

25. Aug 2020 kl. 10:00 - 12:00

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om et ekstraordinært løft af Innovationsfondens Innobooster program. Innobooster programmets budget er derfor blevet fordoblet for at sikre, at de gode ideer ikke skal gå tabt blandt landets små og mellemstore virksomheder og iværksættere.

Har du lyst til at høre mere om hvordan din virksomhed kan få tilskud til dine innovative udviklingsprojekter, så deltag i CLEAN’s og Innovationsfondens webinar, hvor Innovationsfonden vil fortælle mere om hvordan du skriver den gode ansøgning og hermed kan få del af de ekstra 350 millioner kroner. Derudover vil du også få muligheden for at møde virksomheden ReMoni, der i 2019 modtog en bevilling fra Innobooster programmet.

ReMoni har opfundet en meget lovende clamp-on vand og varme-måler, som kan monteres udenpå eksisterende rør i mange forskellige dimensioner og materialer. Dette åbner muligheden for at prisen på installationen af detaljeret måling nedbringes til 1/5 af konventionelle målere, da man undgår at skulle skære ind i rørene for at montere måleren, og samtidig kan anvende den samme måler til alle rørene i bygningen.

CLEAN og Innovationsfonden håber, at I vil deltage, så Danmark fortsat kan udvikle innovative løsninger til den grønne omstilling.

Tilmeld dig webinaret her: https://podio.com/webforms/19195323/1312822?fields[event-id]=1445183803

Vi sender dig et link til Webinaret efterfølgende. 

Program: 

10.00 – 10.15

Velkomst

Maria Skotte

Direktør, CLEAN Miljø

10.15 – 10.30

Introduktion til Innobooster program

Amanda Borup Pedersen

Programrådgiver, Innovationsfonden

10.30 – 11.00

Tips til den gode ansøgning og præsentation af de hyppigste afslagsgrunde

 

Amanda Borup Pedersen

Programrådgiver, Innovationsfonden

11.00 – 11.30

ReMoni’s erfaringer og overvejelser omkring Innobooster ansøgningsprocedure

 

Bo Eskerod Madsen

CEO, ReMoni

11:30-12:00

Spørgsmål