Spar penge ved rigtigt indkøb af el og gas – Møde omkring indkøb af el og gas

2. maj 2018 kl. 13:00 - 16:00

Kastrup Lufthavn
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

2/5-2018 13:00

I samarbejde med Syddansk Vækstforum og FSE – Foreningen for Slutbrugere af Energi – arrangerer CLEAN et møde omkring indkøb af el og gas. Formålet med mødet er at introducere indkøbere af el og gas hos private og offentlige virksomheder, for de forskellige mulige tilgange for at kunne foretage indkøbene så økonomisk som muligt.

Priserne for el og gas er meget svingende. Fastprisaftaler kan være en mulig vej for at få budget-sikkerhed. Desværre viser erfaringen, at priserne i fastprisaftalerne normalt er noget højere end spot-priserne. Dette medfører, kort og godt, ofte for høje udgifter til energi.

Med afsæt i erfaringer inden for indkøb af energi vil oplægsholderne komme med mulige løsningsforslag til, hvordan indkøb af el og gas kan planlægges og organiseres, således at indkøbene foretages på en måde, så virksomheden får den billigste pris. Samtidig er mødet en anledning for indkøbere af el og gas til at udveksle erfaringer og præsentere de forskellige tilgange til organisering af indkøbene.

Målgruppen for dette møde er indkøbere af el og gas hos private og offentlige virksomheder.

Læs mere og tilmeld dig her