Klimamesse “Efterår i HUSET – dit hus og klimaet”

29. september 2018 kl. 10:00 - 30. september kl. 17:00

Temperaturen stiger, vinden suser, og regnen siler ned over Danmark. Klimaforandringerne er over os – og det er værd at tænke over, hvis du skal bygge om eller bygge nyt.

På messen “Efterår i HUSET – dit hus og klimaet” får du gratis viden om de nyeste muligheder og teknologier inden for nybyggeri, renovering og klimasikring, så dit byggeprojekt matcher dine behov nu og i fremtiden.

På messen vil CLEAN Grøn Erhvervsvækst have en fælles stand bemandet med klimaentreprenører, Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand. Tilbuddet til boligejere er, at de kan komme på standen, evt. med deres tegninger og få vejledning om klimavenlige løsninger til deres grund, samt oplysning om hvordan man får nedsivningstilladelse og tilslutningsbidrag tilbage. På klimamessen vil der samtidig være Speakers Corner med oplæg om klimatilpasningsløsninger, bæredygtigt byggeri, livsstil og meget mere.

Messen har åbent lørdag og søndag 10-17.

Se programmet og læs mere HER