Fjerde møde i Partnernetværket for Cirkulære Kommuner

21. februar 2019 kl. 09:00 - 15:15

Torsdag den 21. februar samles vi igen i Partnernetværket for Cirkulære Kommuner. Denne gang er temaet cirkulære udbud af kommunale byggerier. Skynd dig derfor at tilmelde dig og dine kollegaer, som sidder med udbud i en kommune, så I er sikret en plads på det 4. netværksmøde i Skive.

Hvordan laver man et cirkulært udbud?

På dagen skal vi høre Karl Krogshede fra Skive Kommune fortælle os om deres proces med at lave et cirkulært udbud af 41 autismeboliger. Derefter vil Lektor, cand.jur. fra VIA UC, Aarhus C, Anne Marie Herforth, fortælle om, hvilke tilgange vi kan vælge når vi skal udbyde byggerier, der skal bygges efter anderledes principper end dem vi er vant til og hvorfor det er vigtigt at tænke sig om en ekstra gang før vi ansætter en rådgiver.

Herefter går vi ud i grupper og arbejder med konkrete måder at komme igang med at inddrage cirkulære principper når vi starter nye udbudsprocesser.

Partnerrunden

I partnerrunden får I alle mulighed for kort at fortælle om, hvad I arbejder med lige nu inden for cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling – eller hvad I gerne vil at arbejde med i fremtiden. Her har I også mulighed for at fremhæve netop de områder eller udfordringer, I synes netværket bør tage op.

 

 

Kort om Partnernetværket for Cirkulære Kommuner

I Partnernetværket for Cirkulære Kommuner arbejder vi på at få skubbet cirkulær økonomi ind i det byggede miljø. Vi samler kræfterne på tværs af kommuner, der er fælles om at skabe ny praksis igennem demonstrations- og udviklingsprojekter, som kan rykke bygge-, anlæg- og nedrivningsprocesserne i den cirkulære retning. Noget der vil gavne både borgere, medarbejdere og lokale virksomheder. På den måde er kommunerne med til at drive innovation i branchen, der kan skabe bæredygtig vækst og eksport af nye cirkulære teknologier, koncepter og produkter til resten af verden.


Tilmelding

Har du særlige behov i forbindelse med deltagelsen i eventet så nævn det her.
I forbindelse med CLEANs aktiviteter indsamles persondata om alle deltagere med henblik på at kunne servicere vores netværk. CLEAN gemmer disse data til dokumentation overfor diverse myndigheder, samt til brug i statistik og udviklingen af nye aktiviteter. Læse om hvilke data som CLEAN indsamler og hvordan CLEAN behandler disse på https://www.cleancluster.dk/persondata/
CLEAN udsender ca. en gang månedligt et nyhedsbrev med nyheder om vore aktiviteter.