Connecting Zealand- Matchmaking med Korsør Havn

27. Mar 2019 kl. 15:00 - 17:30

Arbejder du med løsninger indenfor ressourceeffektivitet og Smart Harbour? Så har du muligheden for at møde og matche med Korsør Havn d. 27. marts.

Kom og mød havnechef Jimmi Jørgensen, og fortæl om din virksomhed og jeres kompe­tencer, produkter og innovative ideer.

Korsør Havn er blevet udfordret af havnens naboer, som bliver generet af støv og støj fra havneaktiviteterne. Denne udfordring vil havnen gerne løse, og samtidig blive en grøn innovativ havn.

Connecting Zealand inviterer virksomheder fra region Sjælland til at deltage i et matchmaking forløb med fokus på at kunne hjælpe Korsør Havn med Smart Harbour løsninger indenfor:

  • Grøn el og energi
  • Tracking system

Det får du ud af at deltage på matchmaking: 

  1. Mulighed for at pitche din idé overfor havnechefen
  2. Mulighed for at netværke med de vigtigste beslutningstagere i branchen  
  3. Mulighed for at være del af et netværk af virksomheder, som vil kunne få 50 % i støtte til en rådgiver.

Matchmaking 

Korsør Havn søger især løsninger inden for følgende områder:

Grøn el til erstatning af skibenes generatorer, havnens kraner og til havnens virksomheder. Havnen leder efter muligheder for grøn energigenerering og- lagring, så skibene kan slukke for deres generatorer og luft- og støjforurening undgås.

Grøn energi til havnens bygninger der udlejes til havnerelaterede virksomheder. Havnen ønsker at tilbyde grøn energi til anvendelse til havnerelaterede aktiviteter til de virksomheder, som har lejet sig ind i havnens bygninger.

Tracking system for ud- og indskibning af gods fra leverandør til kunde, f.eks. et system som arbejder på baggrund af logging af Big Data, såsom vejret, støj m.m. Havnen leder efter muligheder for sensorteknologi til indsamling af data til nye appli­kationer inden for tracking og et system som kan opdatere kunden om, hvornår varen kan forventes modtaget.