THE UPCYCL: Industri-symbiose afslører store miljøgevinster ved upcycling

Videnbroprojektet ”CO₂-vurdering af Industrielle Ressource-symbiose” er afsluttet og har skabt resultater, der kan styrke miljøforbedringerne gennem upcycling af materialer mellem virksomheder. Resultaterne viser, at valg af retningslinje har afgørende betydning for de beregnede miljøforbedringer og -påvirkninger.

De opnåede resultater vil blandt andet blive brugt som undervisningsmateriale på Aalborg Universitet, og for THE UPCYCL bekræfter projektet deres indsats med at tilgængeliggøre restmaterialer for virksomheder, der kan anvende dem og samtidig reducere materialespild. Der er nu forskningsmæssig dokumentation for den positive miljøpåvirkning af disse aktiviteter.

 

Der findes forskellige retningslinjer, som virksomheder kan benytte til miljøvurdering af deres cirkulære praksisser, herunder anvendelse af industrielle restmaterialer i produktionen af nye produkter.

Virksomheden THE UPCYCL har sammen med nogle medlemmer og Aalborg Universitet gennemgået tre etablerede metoder til miljøvurdering i en cirkulær økonomi-kontekst.

 

De undersøgte metoder er baseret på tre veletablerede retningslinjer, der ofte anvendes i Industrien: Greenhouse Gas Protocol Product Life Cycle Guideline (GHGP PLC), ISO 14040-44-serien og Product Environmental Footprint (PEF)-metoden fra Europakommissionen. Disse metoder blev brugt til at vurdere tre konkrete upcycling-cases med medlemmer af THE UPCYCL.

 

Virksomhederne har bidraget med data og viden om konkrete produkter og materialer, som Aalborg Universitet har analyseret på et videnskabeligt niveau – Afslutningsrapport

 

Aalborg Universitet har forestået udvælgelsen af de tre retningslinjer samt gennemført analyser af metoderne i praksis på de tre cases. Derudover har universitetet gennemført en kritisk vurdering af de videnskabelige niveauer af de forskellige metoder og deres effektivitet med hensyn til at fremme positive miljøforandringer.

 

Resultater

Projektets resultater viser, at valget af retningslinje og metode har stor betydning for det incitament, der skabes for at gå ind i en cirkulær praksis. I tilfælde af upcycling favoriserer GHG PLC og PEF-modellen aftagere af restmaterialer, mens ISO-standarderne primært gavner leverandører af industrielle materialestrømme, som videresender deres restmaterialer. For leverandører ligger miljøforbedringerne på mellem 0-14 %, mens aftagerne af upcyclede materiale, oplever forbedringer på mellem 2-100 %, afhængig af den anvendte metode og casen.

 

En vigtig indsigt fra projektet er, at “valg af metode har stor betydning for resultatet, da der ellers kan opstå usikkerhed, når virksomheder ønsker at fortælle om mulige miljøforbedringer”.

 

Det var en central udfordring at afgøre om materialestrømmen fra aktiviteterne skulle klassificeres som ressource eller affaldsstrømme, da det har stor betydning for hvilken metode der skal bruges – Afslutningsrapporten

 

En anden vigtig erfaring er, at klassificeringen af materialestrømmene, som enten ressourcestrømme eller affaldsstrømme, har betydning for metodevalg og kan påvirke resultaterne. Detaljeret viden fra virksomhederne om deres materialer og nuværende og/eller alternativ anvendelse og bortskaffelse var derfor ekstremt relevant for projektet. Dette bekræfter hvordan data tilgængelighed og kvalitet er et centralt element i forbindelse med udarbejdelse af livscyklusvurderinger.

 

En del af noget større

Projektets resultater vil i fremtiden være en del af Aalborg Universitets undervisningsaktivitet og vil blive præsenteret på konferencer. THE UPCYCL har gennem videnbroprojektet styrket brobygningen mellem akademisk viden og praktisk anvendelse af restmaterialer fra industrien og fortsætter med at fremme en mere cirkulære fremtid gennem øget samarbejde inden for industri-symbioser.