Mange virksomheder har potentiale for at udnytte ressourcer bedre, reducere affald og udvikle cirkulære løsninger på tværs af værdikæder.
Derfor er klyngeorganisationer, erhvervshuse og en vidensinstitution gået sammen om at bygge videre på erfaringer fra tidligere værdikædesamarbejder og skabe nye samarbejder mellem virksomheder inden for fødevarer og bioressourcer, byggeri og anlæg samt tekstiler og livsstil.
Med en samlet investering på 272 mio. kr. skal indsatsen hjælpe over 200 små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at udvikle og teste cirkulære løsninger i praksis – i samarbejde med andre virksomheder i værdikæden.
Mange SMV’er arbejder allerede med cirkulær omstilling, men mangler hjælp til at omsætte potentialer til konkrete løsninger og forretning. Målet er derfor at styrke ressourceudnyttelsen, reducere affald og samtidig skabe nye forretningsmuligheder og øget konkurrenceevne.
Fødevarer og bioressourcer
Inden for fødevareproduktion og bioressourcer er der store muligheder for at skabe mere værdi af biologiske rest- og sidestrømme. Ved at samarbejde på tværs af værdikæden kan virksomheder udvikle nye produkter, anvendelser og forretningsmodeller, der udnytter ressourcerne bedre.
Byggeri og anlæg
Bygge- og anlægssektoren står for en stor del af materialeforbruget i Danmark. Indsatsen understøtter samarbejder, der kan øge genbrug og genanvendelse af byggematerialer, skabe nye materialestrømme og styrke cirkulære løsninger i byggeprojekter.
Tekstiler og livsstil
Tekstilbranchen er i gang med en omfattende omstilling mod mere cirkulære løsninger. Her arbejdes der med værdikædesamarbejder, der kan forlænge produkters levetid, øge genbrug og udvikle nye cirkulære forretningsmodeller.
Værdikædesamarbejder mellem virksomheder
En central del af indsatsen er etableringen af værdikædesamarbejder, hvor virksomheder fra forskellige led i værdikæden arbejder sammen om at udvikle og afprøve cirkulære løsninger.
Et værdikædesamarbejde kan eksempelvis samle producenter, leverandører, teknologileverandører og aftagere omkring fælles udfordringer og muligheder i værdikæden.
Gennem samarbejderne kan virksomheder blandt andet:
- identificere nye muligheder for bedre ressourceudnyttelse
- udvikle og teste cirkulære løsninger i praksis
- etablere nye partnerskaber i værdikæden
- styrke deres arbejde med cirkulær økonomi
Eksempler på værdikædesamarbejder
Indsatsen bygger videre på erfaringer fra tidligere værdikædesamarbejder, hvor virksomheder har arbejdet sammen om at udvikle nye cirkulære løsninger.
Her kan du læse mere om nogle af samarbejderne:
- Nyhed: Dots. vil give millioner af tennis- og padelbolde nyt liv
- Nyhed: Længere levetid for hvidevarer skal mindske ressourcespild
- Værdikædesamarbejde: Fra affald til engangskopper – og dernæst til næring
- Værdikædesamarbejde: Fra affald til 3D printet bolig
Der åbnes løbende for nye værdikædesamarbejder, hvor virksomheder kan deltage og udvikle cirkulære løsninger sammen med andre aktører i værdikæden.
Hold øje med kommende muligheder
Når der åbnes for ansøgninger til nye værdikædesamarbejder, bliver de annonceret på Virksomhedsguiden.
Få besked når ansøgningsrunderne åbner
Vil du høre, når der åbner nye muligheder for værdikædesamarbejder?
Tilmeld dig Cleans nyhedsbrev og få besked, når nye forløb bliver annonceret.
Partnerskab
- Clean – Danmarks Vand- og Miljøklynge
faciliterer værdikædesamarbejder med fokus på vand- og miljøteknologi, ressourcer, cirkulære materialer og tværgående løsninger - Food & Bio Cluster Denmark
driver værdikædesamarbejder inden for fødevarer og bioressourcer - Lifestyle & Design Cluster
driver værdikædesamarbejder inden for tekstiler og livsstil - WE BUILD DENMARK
driver værdikædesamarbejder inden for byggeri og anlæg - MADE – Manufacturing Academy of Denmark
bidrager med produktions- og industrikompetencer i udvikling og implementering af løsninger - Teknologisk Institut
leverer test, data, dokumentation og teknisk validering af løsninger - Erhvervshus Sjælland
understøtter forretningsudvikling og deltagelse blandt SMV’er - Erhvervshus Nordjylland
understøtter forretningsudvikling og deltagelse blandt SMV’er
Finansiering
Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union gennem Regionalfonden og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.














