27. nov 2024

Gamle døre får nyt liv og bedre røgtæthed

Kan man forbedre røgtætheden på gamle døre til lejligheder? Netop det har været omdrejningspunktet for et videnbroprojekt, hvor DBI og A4 arkitekter og ingeniører A/S har testet forskellige forbedringer, der kan få gamle døre til at leve op til nutidige klassifikationskrav.

I trappeopgang efter trappeopgang i danske byer sidder gamle fyldningsdøre, som har haft et langt liv. Står det til A4 arkitekter og ingeniører A/S kan det liv sagtens blive endnu længere.

– Vi rådgiver ejer- og andelsboligforeninger om renovering af deres boligejendomme. Dørene ind til lejlighederne kommer typisk i spil, når trappeopgangen skal renoveres. Hidtil har vi kun kunnet byde ind med nye døre, fordi vi ikke har haft viden om, hvordan og hvor meget man kan forbedre de eksisterende døre. Og det er ærgerligt – både når det gælder økonomi, æstetik og bæredygtighed. Trods alderen kan dørene nemlig sagtens være i materialemæssig fin stand, selvom de funktionelt er i dårlig stand, siger Kasper Scotte, arkitekt hos A4 arkitekter og ingeniører A/S.

Det ønske var baggrunden for, at den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed henvendte sig til DBI for at blive klogere på gamle døres brandtekniske egenskaber. Det er blevet til et projekt, hvor DBI og A4 arkitekter og ingeniører A/S nu har undersøgt, hvordan man kan forbedre gamle døres røgtæthed.

 

Ud over det sikkerhedsmæssige aspekt er samme tæthed – eller utæthed – afgørende for, hvor energieffektive og lyddæmpende dørene er – Kasper Scotte, A4 Arkitekter og Ingeniører.

 

100 år gammel dør

Hos DBI er en 100 år gammel dør blevet udsat for en serie røgtests – både koldtest og varmtest – hvor døren trin for trin har fået udbedret utæthederne, hvorefter DBI har målt effekten af den konkrete udbedring. Således har den fået nye tætningslister i karmen, tætningslisterne er blevet justeret til dørens skævhed, hulrum mellem karm og væg – som ofte er skjult af gerigter – er blevet tætnet, og diverse huller fra tidligere lås, dørspion og brevsprække er blevet lukket. Ultimativt har døren desuden fået monteret en krydsfinérplade, som dækker hele den side, der er inde i entréen.

 

– Nye tætningslister og tætning mellem karm og væg havde god effekt for røgtætheden og kan betegnes som lavthængende frugter i forbedringen af gamle døre. Men den største effekt opnåede vi ved at kombinere de nye tætningslister med at montere pladen, som gør døren markant stivere. Generationers brug af døren løsner nemlig panelrammerne og gør døren ‘leddeløs’ og dermed utæt, forklarer Trine Dalsgaard Jensen, som er ingeniør i DBI’s brandtestafdeling.

Lever op til EN13501-2

Flere af forbedringerne havde tilsammen så stor effekt, at døren kom til at leve op til klassifikationskravene for røgtæthed i EN13501-2.

– Det var ikke et mål i sig selv, men vi gik ind i projektet med et håb om, at det kunne lade sig gøre. Det er stærkere at kunne sige til en boligforening, at deres gamle døre kan komme til at leve op til nutidige klassifikationskrav for røgtæthed frem for at tale om procentvise forbedringer, siger Kasper Scotte.

 

A4 arkitekter og ingeniører A/S arbejder nu videre med resultaterne fra projektet med DBI og ser kombinationen af nye tætningslister, tætning mellem karm og væg og ikke mindst montering af krydsfinérpladen som en optimal løsning.

 

– Udover at pladen giver dørbladet ny stivhed, dækker den samtidig de gamle huller i døren. Desuden tester vi at isolere hulrummet mellem dørfyldningerne og pladen med et fyldmateriale i form af korkpudsen Diathonite Thermactive.037 fra Diasen, siger Kasper Scotte.

 

Det er et brandmodstandygtigt isoleringsmateriale og giver dermed et hint om, hvad næste skridt kan blive for A4 arkitekter og ingeniører A/S.

 

Som et alternativ til nye branddøre i opgangene vil det være interessant med et nyt projekt, som afdækker, om det er muligt, og hvad det vil kræve at brandsikre gamle døre, så de kan leve op til BD30 – Kasper Scotte, A4 Arkitekter og Ingeniører

 

Artiklen er skrevet og udgivet af Dansk Brand- og Sikringstekniske Institut. Videnbroprojektet var medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.



Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Case

7. jan 2025

Fleksibelt målesystem for CO2-fangstanlæg – Fra teori til test

Sao Paulo skyline
Nyhed

21. dec 2024

ApexBrasil og Exame Fejrer P.R.E.S.I. ved Best of International Business 2024 Award i Sao Paulo

Videnbroprojekt med KU, FRB og SmartBrønd_2024
Case

19. dec 2024

Smart Brønd: Unik teknologi har skabt større forståelse

Nyhed

16. dec 2024

Grounded Cups fremmer cirkulær produktion igennem Closing Loops

G20 Social 2024
Nyhed

26. nov 2024

Rootzone og partnere skaber en grønnere fremtid i Brasilien

Intenst udviklingsforløb på tværs af værdikæder og fagligheder
Nyhed

25. nov 2024

Intenst udviklingsforløb på tværs af værdikæder og fagligheder

Case

22. nov 2024

Samarbejde skaber naturlig plantebeskyttelse

Case

11. nov 2024

THE UPCYCL: Industri-symbiose afslører store miljøgevinster ved upcycling

Nyhed

8. nov 2024

Clean: Selvledelse og samarbejde

lima- og Energiminister Lars Aagaard til Dansk Pyrolyse- og Biokulforum 2024
Nyhed

1. nov 2024

Danmarks førende pyrolyse-aktører samlet om brandvarm dagsorden

Nyhed

14. okt 2024

Har I styr på emballagen – og er I registreret?

BlueGreen Innovation Challenge hackathon i Horsens
Nyhed

10. okt 2024

Fremtidens bæredygtige løsninger: BlueGreen Innovation Challenge 2024

Nyhed

8. okt 2024

Clean styrker virksomheder til at gå internationalt omkring Østersøen

Visibuilt-teamet samlet_2024
Case

8. okt 2024

Visibuilt: Bæredygtig asfalt på vej

Nyhed

5. sep 2024

Water Valley Innovation Lab åbner dørene

© Destination Trekantområdet Foto: Anette Sofia Svejstrup
Case

22. aug 2024

Forundersøgelse af Kraftcentrum Grindsted – Elektrolytisk vandrensning