CLEAN Green Plan

Gratis screening og tilbud om 50 % i tilskud til en grøn forretningsplan

Med CLEAN Green Plan får du adgang til den bedste rådgivning inden for udvikling af energi- og ressourceeffektivitet i din virksomhed.

Mød Martin fra CLEAN, som kort fortæller om processen her

Forløb


  • Projektdeltagelse

    Projektet er finansieret af Region Syddanmark og Sjælland samt EU’s regionalfond. Der er tale om offentlige midler, som kan gives til virksomheder, der opfylder projektets kriterier. Ethvert forløb påbegyndes med at ansøgervirksomheden godkendes som støtteberettiget, hvilket kræver at virksomheden er en lille eller mellemstor virksomhed, og at de ikke har modtaget mere end 200.000 Euro fra EU.

  • Screening

    Foretages af professionelle konsulenter fra CLEAN, hvor vi sporer os ind på, hvilke muligheder virksomheden har for at blive mere energi- og ressourceeffektiv. Screeningen foretages på virksomheden som en gennemgang af virksomhedens potentialer og fremtidige planer for forretningen. En vigtig del af screeningen er at finde frem til hvilke områder, der med sandsynlighed kan opnås besparelser på, hvor mange ressourcer virksomheden ønsker at investere, og hvor motiverede de er for at føre deres besparelsespotentiale ud i livet

  • Indhentning af tilbud

    Virksomheden kan frit vælge rådgiver til at udføre den opgave, vi sammen formulerer under screeningen. Der skal indhentes minimum to sammenlignelige tilbud på opgaven fra eksterne rådgivere, dog ikke hvis forretningsplanen er under 30.000 kr

  • Grøn forretningsplan

    Virksomheden vælger selv, hvilket tilbud på den grønne forretningsplan de går videre med. Lige meget hvilket tilbud virksomheden vælger, modtager de 50% støtte til ekstern rådgivning. Den grønne forretningsplan gør virksomheden i stand til at implementere besparelserne på en let og overskuelig måde.

  • Sparring og dokumentation

    Når samarbejdet mellem virksomheden og den eksterne rådgiver er færdigt, laves den sidste dokumentation. Her dokumenteres virksomhedens timeforbrug og omkostninger til den grønne forretningsplan. CLEANs konsulenter bistår med hjælp og rådgivning under hele processen.

Finansiering


Image
Image
Image

Projektpartnere

CLEAN
EWII Energi A/S
SYD ENERGI Net A/S
Energi Fyn Energibesparelser A/S
Miljøforum Fyn
Partnere
CLEAN
Partnere